Bliver du også sendt i byen for at finde medarbejdere, der kan samarbejde eller for at finde ledere der kan få et team samlet og samarbejde omkring specifikke mål eller større projekter? Flere af DISCnordics kunder vil gerne arbejde med et værktøj, der kan fortælle noget om dette og i sådanne situationer anbefaler vi vores Fem Faktor personlighedstest 15FQ+.
Af Mette Boje, DISCnordic
Der er flere områder i 15FQ+, hvor vi kan finde informationer om en personens samarbejdsstil, og få nuancerede og beskrivende informationer om hvordan en person deltager i og bidrager til samarbejde. Her fremhæver vi nogle eksempler, hvor man som bruger kan finde nyttige hypoteser, når samarbejdsevner skal afdækkes.
Interpersonel stil
I denne graf findes informationer om, hvordan man indgår i relationer til andre. Interpersonel stil indeholder de to hovedtræk Ekstroversion og Imødekommenhed og vil fortælle noget om hvor meget eller hvor lidt kontaktpersonen trives med at have i hverdagen, i hvor stor udstrækning personen ønsker at stille sig frem i sociale grupper, samt hvor i hvor grad personen er modtagelig overfor andres input. Der vil altid være modpoler dvs. at et ønske om meget kontakt modstilles behovet for lidt kontakt og så fremdeles. Der vil altid være styrker og svagheder ved en score og derfor vil en vurdering af en person kun være meningsfuld, når den måles med det relevante job, de specifikke behov eller formål.
Eksempel på Interpersonel stil og samarbejde:
Eksempel: ”Vi leder efter en person, der trives med at samarbejde og skabe dialog mellem de forskellige interessenter. Vores tidligere leder, havde en tendens til at trække sig fra teamet, hvilket betød at afdelingen udviklede sig til at blive en lille lukket afdeling, der ”forskede” lidt for meget, fremfor at sikre løbende dialog og informering i egen og i de andre afdelinger. Løbende informering og dialog vedrørende status på udviklingsprojekterne er også vigtig…”
De røde cirkler viser, hvor en kandidat der opfylder ovenstående kriterier og trives med samarbejde, kan ligge.
Teamroller
I denne graf bliver personens svar præsenteret som Belbins teamroller. Grafen for Teamroller giver information om hvilken rolle personen typisk vil påtage sig, når han/hun indgår i et team.
I grafen viser de røde cirkler hvilke roller, der vil understøtte samarbejde.
Opstarter
De er typisk er dynamiske og højt gearet. De tager styring. Former holdets indsatser. Forener gruppens bidrag til en klart defineret handlingsplan.
Udforsker
De er udadvendte og teamets kontaktpersonen. Kommunikerer holdets intentioner og krav til andre udenfor teamet.
Holdspiller
Er optaget af de følelsesmæssige dynamikker, og de sociale forhold der findes i et team. Frembringer harmoni i gruppen og være den modvægt til en evt. disharmoni
Indflydelsesstile
Eksempel: ”Udover at det er vigtigt at kunne samarbejde med teamet og på tværs af afdelinger, er det også vigtigt at lytte på, hvad der skal udvikles, så man ikke som tidligere bare kører derudaf uden at lytte eller involvere alle stakeholdere…” For at undersøge dette kan Indflydelsesstile give indsigt hvordan personen typisk vil søge indflydelse hos andre.
Grafen for Indflydelsesstile, viser personens indflydelsesstil og giver et godt indblik i hvordan han/hun vil søge indflydelse hos andre.
Her vil det særligt være følgende stile, der vil styrke og have fokus samarbejde. Disse bør være nogle af de stile kandidaten bør ligge højt på.
Sikker formidler
Overbevisende og selskabelig. Den Sikre formidler tillægger sig en stil, som minder om den klassiske salgsmetode, hvilket betyder at de virker afbalancerede og til at have styr på sig selv i sociale situationer. De vil også kunne videregive oplysninger tydeligt og selvsikkert. Den Sikre formilder vil sandsynligvis ikke lide af social angst eller ‘sceneskræk’. De er som regel selvsikre, når de giver præsentationer og de vil sandsynligvis være effektive i formelle situationer, hvor de skal påvirke andre eller sælge, også når det gælder kunder i overordnede stillinger.
Relationsskaber
Relationsskaberen vil som regel opbygge hjertevarme og venskabelige relationer til andre for at kunne fremme deres ideer, tjenester og produkter. De er tilbøjelige til at være udadvendte med en oprigtig bekymring for at kunne løse deres kunders specifikke behov og krav. De bruger deres evner til at skabe en følelse af goodwill og tillid for at skabe en atmosfære, hvor målgruppen føler sig sikker på, at de får den bedste rådgivning, og de vil derfor være mere tilbøjelige til at ‘købe’ det, som relationsskaberen tilbyder.
Forretningsskaberen
Forretningsskaberen vil typisk tiltrække nye salgsmuligheder fra tidligere ukendte kilder.
Det vil ofte blive opnået gennem en kombination af vedholdenhed og parathed til at prøve nye og ukonventionelle måder at påvirke eller sælge på. Med en tilbøjelighed til at være meget konkurrencepræget vil de som regel arbejde hårdt for at få succes, men deres tendens til at være ukonventionelle kan skabe ubehag blandt deres kolleger. Forretningsskaberen vil som regel være et særligt aktiv i de situationer, hvor et eksisterende område er mættet, eller når der er et særligt krav om at udvide til nye markeder.
Teamleder
Teamlederens primære mål er at motivere de enkelte medlemmer af gruppen. De vil typisk have skabt gode resultater, når det gælder salg eller indflydelse, og de kan trække på deres erfaring for at optimere gruppens præstationer. Dette vil typisk blive opnået gennem en effektiv uddelegering af aktiviteter til andre medlemmer af gruppen og ved at bruge passende belønninger for at opretholde moralen og entusiasmen hos de enkelte medlemmer af gruppen.
Afdækning af resultaterne
Interpersonel stil, Teamroller og Indflydelsesstile er er blot nogle af de grafer og informationer du kan orientere dig i for at finde de informationer, du skal bruge for at lave en grundig personanalyse. Det er med 15 FQ+, som med alle andre personprofiler, at et resultat aldrig kan stå alene og altid skal uddybes med udforskende dialog med den potentielle kandidat.
Brug resultaterne fornuftigt og stil nogle relevante spørgsmål. Få så mange konkrete eksempler som muligt, så du efterfølgende har en god beskrivelse af hvordan personen sandsynligvis vil samarbejde. Du skal blive klogere på personens konstruktive måde at håndtere forskellige situationer, men du skal i særdeleshed også kende til de situationer, hvor personen tidligere har ”trådt ved siden af”, men har fået en eller anden læring ud af det. De bedste kandidater er ikke dem, der kan det hele, men dem der også kan fejle og hurtigt lære af dem og tilpasse sig nye kompetencer.